Panum Surftur 2025
Tag med på den årlige surftur i uge 4, 5 eller begge uger, til det fantatiske Marokko
Book nuFrygter du også en lang og mørk vinter og mangel på D-vitamin? Frygt ej og tag med os på surfcamp til Marokko med De Brede Planker i uge 4, 5 eller begge uger! Så tag din surfbuddy under armen eller kom alene, så vender vi kulden og eksaminerne ryggen og hopper ned til sol, bølger og eksotisk mad.
Vi drager mod den lille hellige by Tamraght, som er kendt for bølger året rundt og suveræne forhold til både den erfarne surfer, men også til begynderen og dig der har aldrig har prøvet det før. Hver dag tager vi ud og surfer sammen, spiser frokost på stranden og om aftenen bliver der hygget på den mest fantastiske tagterrasse på campen, med udsigt ud over vandet og dagens legeplads.
Pris 3.500 kr. uden flybillet
Læs mere…Logi (fordelt på 2-3 mands værelser)
Alle måltider (minus et aftensmåltid)
Transport til diverse surfspots
Lounge område med Tv, spil mm
WIFI
Transfer tur/retur Agadir lufthavn
Leje af surfboard
Surf safari / Surfundervisning
Udflugter til Paradise Valley og Agadir
Medlem af Rejsegarantifonden
Flybillet
Dag 1 – Ankomstdag
Vi henter jer ved enten Agadir busstation eller Agadir lufthavn. Du bliver modtaget på vores surf camp og kan finde dig til rette på campen. Alt efter hvornår du ankommer, kan du komme på vandet, hvis du ønsker det.
Surf ugen
Dagen starter med morgenmad, hvorefter man pakker sin frokost og turen går til stranden. På stranden står den på surf, afslapning og hvad du ellers bedst kunne tænke dig.
I ugens løb har vi små udflugter. Vi tager blandt andet til Agadir og spiser aftensmad (typisk fredag). En anden dag tager vi til Paradise Valley, der er en oase midt i ørkenen, hvor man kan bade, springe fra klipper og meget mere.
Afrejsedag
Vi sørger for at transportere jer til Agadir lufthavn. Det vil være muligt at komme på vandet inden afrejse hvis din flytid tillader det.
Vores surf camp ligger i det sydlige Marokko i byen Tamraght, som er 10 minutters gang fra byen Taghazout. Tamraght ligger lige ud til Atlanterhavet og gør det til en optimal lokation for surfing. Området kan bryste sig med hele 17 tilgængelige surfspots. Der er både begynder og intermediate spots, der ligger i gåafstand fra campen.
Selvom Tamraght er en lille by, er der både supermarked, caféer og restauranter og ikke mindst en super hyggelig lokal marokkansk stemning. Om aftenen hygger gæsterne på den mest fantastiske tagterasse på campen med udsigt ud over vandet og dagens legeplads. Sammenholdet er unikt på campen, det er som én stor familie – derfor kan man sagtens rejse alene afsted, da der altid vil være ligesindede surf “tosser” som dig selv.
Vi har 2 og 3 personers værelser i campen. Hvert værelse ligger inde i en afdeling for sig selv med et andet værelse, et køkken og et badeværelse. Det vil sige at badeværelserne deles af 2 eller 3 værelser.