5 grunde til at tage med på Girls Only Surf Camp i Marokko

Af Emilie Holm

Trænger du til et lille getaway, inden december fyldes med julefrokoster, gaveindkøb og aftaler? Den 21.–28. november 2026 tager vi til Imi Ouaddar i Marokko til en uge med surf, yoga og fællesskab, og vi vil have dig med.

På vores Girls Only Surf Camp samler vi kvinder med en fælles lyst til at surfe, møde nye mennesker og nyde livet ved havet. Du er velkommen, uanset om du skal fange din første bølge eller allerede surfer grønne bølger.

Her får du 5 gode grunde til at pakke tasken og tage med os!

Ski, Surf, MTB & kitesurfrejser

1. Mød nye veninder

Har du lyst til at tage afsted, men mangler en rejsemakker? Du kan sagtens komme alene.

På campen har vi surf som fælles interesse, og vi deler både oplevelserne i vandet og tiden imellem. Vi spiser sammen, hepper på hinanden og vender dagens bølger, når vi er tilbage på campen.

Du behøver ikke kende nogen på forhånd. Der er plads til både dig, der kommer alene, og dig, der tager en veninde, søster eller mor med.

2. Masser af surf og tid i vandet

Surf er ugens omdrejningspunkt. Med daglige surfsessions får du tid til at øve dig, arbejde med teknikken og blive mere komfortabel med bølgerne.

Undervisning eller guidede surfsessions tilpasses dit niveau, og surfudstyr samt transport til områdets surfspots er inkluderet. Så kan du bruge energien på at lære, udvikle dig og nyde tiden i havet.

Kort sagt: Du får virkelig meget surf for pengene. En ret god deal, hvis vi selv skal sige det 🙂

3. Mere end bare surf

En rejse til Marokko handler også om de oplevelser, der venter på land.

Vi bor i den lille fiskerby Imi Ouaddar, hvor der er mulighed for at opleve det lokale liv mellem surfsessions. I løbet af ugen skal vi også på et fælles marokkansk madlavningskursus, hvor vi prøver kræfter med det lokale køkken.

Det giver os endnu en oplevelse at samles om, og måske lidt inspiration at tage med hjem til eget køkken?

4. Yoga, talks og workshops

Efter masser af timer i vandet, kan det være rart med lidt afveksling. Derfor byder ugen også på daglig yoga, hvor du kan strække kroppen og finde ro.

Derudover er der talks og workshops, som giver plads til inspiration og samtaler i gruppen.

Og så er der selvfølgelig tid til at holde fri! Læse en bog, slappe af ved poolen eller hænge ud med de andre. Du behøver ikke fylde alle pauserne ud.

5. Emilie er med hele ugen

Emilie Holm fra DBP er med som værtinde og står klar til at tage imod dig på surfcampen.

Til daglig bor hun i Ericeira i Portugal, hvor surf er en del af hendes hverdag. Hun glæder sig til at dele en uge med jer og være med til at skabe trygge rammer, samle gruppen og dele grin i og uden for vandet.

Allerede inden afrejse inviterer vi til et online meet-up, hvor du kan hilse på Emilie og de andre deltagere og stille spørgsmål til turen.

En uge ved havet inden december

Forestil dig en uge, hvor dagens planer drejer sig om surf, fælles måltider og tid til at nyde det hele.

Vi bor på en surfcamp ved havet i Imi Ouaddar. Ophold, alle måltider, surfundervisning eller guiding, surfudstyr, transport til surfspots, daglig yoga og et marokkansk madlavningskursus er inkluderet. Det samme gælder transfer til og fra Agadir lufthavn.

Fly booker du separat.

Girls Only Surf Camp finder sted den 21.–28. november 2026. Tag med alene eller invitér én, du har lyst til at dele oplevelsen med.

Se hele turen, hvad der er inkluderet, og book din plads på Girls Only Surf Camp i Marokko

Har du spørgsmål? Skriv til os på rejsmed@debredeplanker.dk, eller ring på +45 31 60 04 07.