Heli-ski
Drømmer du om det ultimative freeride-eventyr? Med heli-ski bytter du lifterne ud med en helikopter og får adgang til enorme bjergområder, urørt sne og nogle af de bedste linjer. Hos DBP kan du opleve heli-ski blandt Islands rå fjelde eller i Canadas legendariske puddersne.
Det ultimative freeride-eventyr
Der findes mange måder at opleve offpiste på, men heli-ski er noget helt for sig selv. Her er du ikke begrænset af liftsystemer eller af de bjergsider, du selv kan nå ved touring. I stedet åbner helikopteren døren til enorme bjergområder og giver mulighed for at komme langt væk fra de klassiske skisportssteder, hvor den næste uberørte linje venter.
For mange freeridere er heli-ski derfor den ultimative bucket list-oplevelse. Ikke kun på grund af skiløbet, men på grund af hele eventyret omkring det. Flyveturen gennem bjergene, følelsen af at blive sat af på en bjergtop og stilheden, når helikopteren letter igen, er alt sammen en del af oplevelsen.
Hvad er heli-ski?
Heli-ski er offpiste skiløb, hvor helikopteren fungerer som din lift. Sammen med professionelle bjergguider bliver du fløjet ud i terrænet og sat af på udvalgte bjergtoppe, hvorfra turen går ned gennem dagens bedste sne. Når gruppen når bunden af et run, bliver I hentet igen og fløjet videre til det næste område.
Det giver mulighed for at udforske langt større bjergområder, end du kan på en almindelig skidag, og komme til terræn, som ellers ville være svært eller umuligt at nå. Guiderne følger løbende sne- og vejrforholdene og vælger dagens områder derefter, så I får mest muligt ud af de aktuelle forhold.
Sikkerhed er naturligvis en central del af oplevelsen. Inden første flyvning får du en grundig sikkerhedsbriefing og introduktion til det nødvendige lavineudstyr, og i bjergene kører du sammen med erfarne, professionelle guider.
Heli-ski på Island – rå natur og runs mod havet
Island er en heli-ski-destination helt for sig selv. Her rejser bjergene sig direkte fra havet, og kombinationen af den rå islandske natur, enorme flader og muligheden for at stå på ski med udsigt over Nordatlanten skaber en oplevelse, der er svær at sammenligne med andre steder.
Terrænet byder på alt fra store åbne bjergsider og gletsjere til stejle couloirs og lange nedfarter. På nogle runs kan turen gå fra toppen af bjerget næsten hele vejen ned mod havet, og netop kontrasten mellem sneklædte fjelde og det mørkeblå hav gør Island til en destination, der skal opleves.
Efter dagen i bjergene venter lodgen, hvor der er mulighed for at slappe af og lade op til næste dag – og måske endda opleve nordlyset, afhængigt af hvornår på sæsonen du rejser.
Heli-ski i Canada – legendarisk puddersne
Canada er for mange selve hjemlandet for heli-ski, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Store snemængder, enorme bjergområder og den berømte tørre canadiske puddersne har gjort British Columbia til en af verdens mest eftertragtede destinationer for freeridere.
På vores heli-ski-rejse til Canada bor vi i Revelstoke med adgang til Selkirk- og Monashee-bjergene, hvor terrænet spænder fra åbne alpine flanker og gletsjere til klassisk canadisk tree skiing. Her venter tre dage med heli-ski og muligheden for at opleve nogle af de områder, som ellers kun de færreste får adgang til.
Vil du opleve endnu mere af Canadas freeride-univers? Vores Powder Highway-roadtrip tager dig gennem nogle af British Columbias bedste skiområder på jagt efter den bedste sne. DOBBELTTJEK MED CHRIS.
Er heli-ski noget for dig?
Heli-ski er for dig, der allerede føler dig hjemme uden for de præparerede pister og gerne vil tage dit næste freeride-eventyr til et nyt niveau. Du behøver ikke være professionel, men du skal være en sikker skiløber eller snowboarder og kunne håndtere forskellige typer sne og terræn.
Det vigtigste er lysten til en ekstraordinær skitur og til at opleve bjergene på en måde, som kun de færreste får mulighed for.
For selvom den bedste sne selvfølgelig er en stor del af drømmen, er heli-ski meget mere end jagten på pudder. Det er følelsen af at flyve gennem bjergene, lande på en uberørt top og stå et øjeblik i stilheden, før dagens næste linje venter.
For mange er heli-ski en oplevelse, der står øverst på ski-bucket listen. Måske er det på tide at krydse den af?