Få overblikket over niveau på vores offpiste rejser

Af DBP Adventures

Vores offpiste ture er meget differentieret, nogle af vores ture er for let-øvede til erfaren og andre ture kan man sagtens tage afsted hvis man aldrig har prøvet offpiste før.

Ski, Surf, MTB & kitesurfrejser

Vi er vilde med off-piste og steder, der er uberørte. Vi har været verden rundt og udvalgt nogle helt unikke områder, der for os er helt ideelle til det vi elsker allermest, nemlig at finde first-tracks.

Off-piste er dog markant anderledes end traditionelle pister og teknikken som du kender den, er en smule anderledes. Har du ikke prøvet off-piste før, er det en oplagt mulighed for at lære det eller blive endnu bedre på vores udviklingsuger i Nordmakedonien med teori- og video træning af nogle af Danmarks dygtigste instruktører.

Nedenfor en guideline til hvor svære de enkelte destinationer er. Det skal dog nævnes at sneforholdene også kan have en indflydelse. Selvom at en destination er under “begynder kategorien” vil en øvet off-piste skiløber sagtens kunne udfordres ved f.eks. at vælge en alternativ rute ned af bjerget.

Hvis du er i tvivl om dit niveau passer til den tur du drømmer om, så giv os et ring, så kan vi finde den perfekte tur til dig.

Begynder:

For dig, som enten aldrig har prøvet off-piste før, eller kun været forbi offpisten ved siden af pisten.

 – Engelberg, Schweiz:

Engelberg ligger smukt for enden af dalen og med udsigt til bjergtoppe på over 3.000 meter. Du vil finde uberørt powder. Skiløbet starter fra byens højde i 1.050 Moh og er fordelt på de to bjerge, Titlis og Brunni, hvor Titlis har nogen af de højeste faldmeter i alperne.

Den længste nedfart er 12 kilometer og går fra toppen af Titlis og ned i dalen med en forskel på 2.000 højdemeter. Du vil finde uberørt powder, masser af offpiste runs og udfordringer til alle, uanset niveau.

Du kan leje en bjergguide, men du kan også leje en instruktør til at blive bedre i offpisten.

– Nordmakedonien + vores udviklingsuger

I Nordmakedonien er der ikke et liftesystem, i stedet bliver vi transporteret rundt på bjerget i en Cat (en præparingsmaskine med en kasse bagpå, med plads til 16 mand). Nordmakedonen er et godt sted at starte med at prøve off-piste, vi vil dog altid anbefale at man får lidt undervisning først, inden man tager afsted på vores fleksible ture.

Hvert år har vi 4 udviklingsuger i hvor du kan lære eller bliv bedre i off-pisten med vores dygtige instruktører. Deriblandt også en 50+ tur, hvor der er lidt mere fokus på de lange nedfarter og et roligere tempo…

I Makedonien er lavinefaren generelt lavere end Alperne og mange andre bjergkæder. Det skyldes dels bjerges ovale form, og dels underlaget. Underlaget består modsat Alperne hovedsageligt af græs, som bedre “holder” på sneen, så den har sværere ved at skride.

Let øvet:

For dig der har prøvet offpiste før og føler dig tryg i teknikken. Vi har arrangeret ture for alle os pudder hungrende skiløbere og snowboarder i 2022, så du kan komme afsted, blive udfordret på dit niveau og være med i et fællesskab.

Canada

I 11 dage kører vi i minivan rundt langs den kendte powder highway. På turen besøger vi 5 af de canadiske absolut bedste off-piste skiområder. Vi er afsted en samlet flok med dansk bjergguide og man skal være let øvet for at være med på turen.  Vi vil gerne sikre os at niveauet er nogenlunde lige for den flok der tager afsted.

Nord Japan:

På 10 dage tager vi dig rundt på Japans nordligste ø, Hokkaido. Øen Hokkaido er en perfekt lokation for off-piste skiløber / snowboarder. Øen ligger sådan placeret, at den kolde luft fra Sibirien bliver ført hen over øen, hvilket resulterer i massevis af sne. Hokkaido er derfor kendt for sine 18 meters sne, som er tørt og perfekt til

Turen kræver at du har prøvet offpiste før og føler dig lettere øvet.

– Georgien:
Catski i Georgien er for dig, der gerne vil på en off-piste ski rejse, hvor du har hele bjerget for dig selv. Nyd off-pisten og den fantastiske natur i et område, hvor kun meget få skiløbere befinder sig.

Turen kræver at du er lettere øvet, da vi kører afsted i samlet flok med lokal bjergguide og det er altid sjovest når man er på samme niveau.

– Østrig:
Freeriding i Innsbruck området / Jagten på den bedste sne

Som noget helt nyt har vi lanceret et koncept, som vi kalder for “jagten på den bedste sne”. Hele ideen bag konceptet er, at vi gerne vil tilbyde dig de bedst mulige off-piste forhold på skiferien. Vi ved endnu ikke hvor vi ender, andet end vi skal freeride i Innsbruck området, det kan både være Østrig, Schweiz eller Italien.

Vi har en lokal bjergguide med på turen, som viser os alle de bedste nedfarter og finde det bedste sne til os.  Vi tager afsted 6 mand per bjergguide og man skal være minimum let øvet  for at komme med, så vi sikrer samme niveau for alle på turen.

Hvis du samler 4 venner eller kollegaer, så kan i booke jeres egen tur på helt valgfri dato til jeres niveau.

– Intro til ski touring i Nordmakedonien:

Ski touring er en anderledes form for off-piste skiløb, hvor turen op ad bjerget foregår på gå-ben med specielle støvler og udstyr. I Makedoniens bjerge er forholdene alsidig, så de fleste kan være med i puddersneen.

Denne tur er en intro til ski touring, man vi anbefaler dig at man har haft lidt kendskab til off-piste i forvejen.

Øvet / erfaren:

For dig der har kørt offpiste masser af gange og føler dig tryg i teknikken og gerne vil udfordre dig selv endnu mere i off-pisten…

– La Grave:

La Grave er destinationen for powder hungrende off-piste skiløbere der har erfaring i off-pisten og så er det tilmed verdens største off-piste område, hvor du har adgang via lift.

– Heli-ski Canada:

Fra Revelstoke har vi adgang til både Monashes og Selkirk Mountain Range, som begge er områder, der er kendt for dyb powder, off-piste skiløb mellem træer samt alpin- og gletcher terræn. For at deltage på turen til Revelstoke, bør du være i god fysisk form samt have erfaring med skiløb i powder sne.

Det er dog ikke et krav, at du er ekspert eller professionel freerider for at deltage på rejsen, men du skal være øvet i off-pisten.

– Chamonix

Chamonix i Frankrig er kendt som alpernes hovedstad og har utallige legendariske offpiste nedfarter, hvor Vallée Blanche er den mest kendte af dem. Vallée Blanche starter på toppen af svævebanen Aiguille du Midi ved hele 3.812 meters højde og fortsætter ned ad gletsjeren med en nedstigning på 2800 meter, inden den slutter ved Montenvers bjergbane eller, hvis der er nok sne, midt i Chamonix by,

I 2022 arrangerer vi hele 4 ture derned med lokal bjergguide. På turen bestræber vi os på at prøve Vallée Blanche, men vil også prøve kræfter med mange af de andre nedfarter. Hver morgen bliver vi hentet på vores hotel af vores bjergguide og kørt hen til hvor der er bedst sne.

Denne tur er for de øvet eller erfarne.

Sikkerhed:

Lige meget hvilken tur du vælger, så er sikkerheden vores første prioritet, så du kan passe bedst på dig selv og dine kammerater. På alle vores off-piste rejser er der læring om sikkerhedsudstyr og lavinefare og det er krævet at alle bære rygsæk og nødvendigt sikkerhedsudstyr. Tit og ofte er rygsækken med i prisen og andre gange kan du leje udstyret, se mere på den rejse du vælger – eller giv os et kald, så vi kan forklare nærmere..

Du kan også læse vores blog indlæg om lavineudstyr her.

 

God fornøjelse

Christoffer  & resten af DBP holdet