Heliski i Canada – Den ultimative offpiste oplevelse

Af De Brede Planker

Trænger du til den ultimative offpiste skiferie i Canada udover det sædvanlige? Med heliski får du en oplevelse for livet, hvor puddersne og first tracks bliver kombineret med udsigten over uberørte bjergtinder.

heliski

Skisæsonen nærmer sig og du er måske begyndt at drømme dig væk til de sneklædte og uberørte bjerge, med puddersne til knæene, og ski under fødderne. Ved heliski i Canada jagter man puddersneen og de uberørte bjerge.

Så slip for de mange timers kø ved skiliften og læn dig derimod tilbage i helikopteren og nyd den smukke natur, imens du bliver fragtet fra bunden af bjerget til bjergtoppen der byder på det ultimative offpiste skiløb, der venter et adrenalin run gennem den dybe puddersne, hvor det er dine ski der sætter de første spor.
Book Heliski i Canada

Hvad er heliski?

Heliski er offpiste skiløb, hvor transporten op til bjerget foregår i en helikopter. Man får derved adgang til fjerntliggende områder bestående af uberørt puddersne, samt muligheden for at få first tracks ned af bjerget.

Ved heliski slipper man for de lange køer ved lifterne, opkørte- og overrendte pister. Når man skal ud at stå på heliski, så er der ingen områder der er markeret, som man skal holde sig inden for. Derved bliver bjerget en stor “pist”, som man kan suse ned af. Det er dog selvfølgelig altid en god idé at følge guidens anbefalinger til, hvor man kan køre henne, da guiderne kender bjerget bedre end nogen anden.

Ved heliskiing er det ikke kun skiløbet ned af bjerget der er en oplevelse, det er også en oplevelse i sig selv at sidde i helikopteren. Man flyver op over trætoppene, nyder de imponerende landskaber og kigger ned over alle de sneklædte bjergtinder, så langt øjet rækker, mens man bliver transporteret op til det næste run. Heliskiing er derfor den ultimative offpiste oplevelse udover det sædvanlige ,også for selv den mest rutineret skiløber. 

Hvad gør Canadas sne perfekt til offpiste skiløb?

Canada, landet der er kendt for sin smukke natur, sit skiløb og den legendariske puddersne. Du har nok hørt skiløbere og snowboardere over hele verden snakke om denne puddersne. Skientusiaster valfarter til Canada for at opleve den legendariske sne.

Sneen i Canada er bedre kendt som champagnesne eller puddersne. Sneen er kendetegnet ved at den nyfaldne sne har et lavt vandindhold, hvilket gør at sneen bliver helt ekstraordinær let og tør, og det vil derfor føles som en drøm at køre i.

Du får derfor lagt det perfekte grundlag for dit offpiste skiløb, da sneen giver dig mulighed for at presse dit skiløb til det næste niveau. 

Hvorfor er Canada det ideelle sted for heliski? 

I Canada er deres puddersne og offpiste skiløb en central del af den samlet skioplevelse. De har derfor lavet 2 områder til offpiste skiløb. Det ene område hedder “In-bounds”. “In-bounds” er et område som er et sikret piste og offpiste terræn. Det vil sige at “In-bounds” er alt der vises på bjergets pistekortet, som man må kører på. Terrænet er sikret mod laviner og bliver tjekket hver morgen af skipatruljen, så der er stadig rig mulighed for at køre puddersne og have “fri leg”. Dog uden risiko. 

Det andet område hedder “out-of-bounds” eller backcountry. Dette er et område eller et bjerg der er helt uberørt, med uberørt puddersne og det er i dette område man kommer ud i, når man skal på heliski. 

I området “out-of-bounds” i Canada, vil du opleve at bjergene de fleste steder er fyldt med træer næsten helt op til toppen. En af fordelene ved at kører imellem træerne, er at de dækker for dårligt vejr, og det giver et bedre udsyn. Andre fordele ved at stå offpist mellem træerne er mindre vindpåvirket sne samt den ekstra udfordring man får ved de forhindringer det måtte give på turen ned. Derudover kan heliskiing også byde på et terræn der omfatte gletsjere, bowls, drops og chutes. 

Hvor i Canada kan man prøve heliski?

Hvis man vil prøve heliski, så er det ideelt at gøre det i provinsen British Columbia som er blevet hovedstaden for heliskiing.

British Columbia har millioner af hektar som bliver brugt til offpiste skiløb hver vinter. Dette terræn bliver hvert år dækket af mellem 8-12 meter af den legendariske canadiske puddersne og du vil derfor have rig mulighed for at kunne tage en offpiste tur ned gennem den nyfaldne puddersne i Canada. 

Vi har heliski ture til Revelstoke, som er epicentret for heliski i British Columbia. Hvert år i vintersæsonen falder der i gennemsnit 18 meter sne. Området er særligt kendt for dets knæhøj puddersne, dets offpiste skiløb blandt træer samt deres alpin- og gletcher terræn, hvilket gør Revelstoke til det ultimative ski Paradise. 

Hvad koster heliski?

Heliski er en dyr aktivitet, men for de fleste er det alle pengene værd. Priserne varierer alt efter hvor mange heliløft man skal have op ad bjerget, hvilket område man skal kører i, hvor mange personer der skal med på turen og om man tager afsted i høj- eller lavsæsonen.

I gennemsnit vil 3 heliløft op ad bjerget koste mellem 800-1.000 canadiske dollars og for 5 heliløft kan det koste mellem 1.000-1.200 canadiske dollars. Derfor vil heliskiing hurtigt kunne rende op i 10.000 kr. for en enkelt dag med indkvartering, måltider og skileje.

Hvis man er mere til en pakkeløsning, så findes der pakkeløsninger med flere dage, der inkluderer indkvartering og måltider. Disse pakker koster mellem 1.400 til 2.100 canadiske dollars.

På vores egen heliski tur til Canada tilbyder vi også en pakkeløsning, hvor man vil komme ud at stå på ski i 3 dage og hvor indkvartering, helpension, skileje og gennemgang af sikkerhed og lavineudstyr, mm er inkluderet. Man vil per dag kunne få mellem 9 til 15 heliløft. 

Hvad skal dit ski-niveau være, for at tage på heliski?

Når man kører offpiste skiløb, så er det hårdt fysisk. Derfor er det vigtigt man har en god grundform og man skal kunne køre kontrolleret ned ad de røde pister. Det anbefales, at hvis man bevæger sig ud i heliskiing, at man så har tidligere erfaring med offpiste skiløb. Når du bliver fragtet op af helikopteren og sat fri på bjergtoppen, så kan der være rigtig langt ned til den nærmeste pist, derfor bliver det en rigtig lang nedfart, hvis man ikke har styr på teknikken og har den fysiske form i orden. 

 

Risici og sikkerhedsforanstaltninger forbundet med heliski

Skiløb bliver betragtet som en ekstremsport. Når man derfor kører offpiste, er det ekstra vigtigt at sikkerheden er i orden. Skal man afsted på heliski ferie, kan man komme til at køre med klippesider på den ene side og gletsjer sprækker på den anden – derfor er heliskiing bestemt ikke ufarligt. Derfor er de områder hvor man bliver sat af , nøje udvalgt af professionelle og dygtige guider. De stræber efter at minimere de risici der kan være forbundet med dette offpiste skiløb. 

En af de risici der er ved at stå på offpiste er laviner. Man skal altid kigge på bjergets hældning, om der har været et kraftigt snefald for nyligt og om der har været store udsving i temperaturen, da dette kan være med til at forøge risikoen for laviner, dette ved guiderne også, og de holder løbende øje. 

En anden risici ved at stå på offpiste i Canada er de såkaldte tree wells. En tree well er rummet omkring et træ under dets grene, som ikke får den samme mængde sne som det omkringliggende område ved siden af træet. Dette skaber derved et hulrum under træet hvor der ikke er sne og det er derfor farligt for skiløbere og snowboarder at falde i et af disse huler.

Pga. de risici der er ved offpiste skiløb, så benytter alle anerkendte heliski selskaber sig af erfarne og professionelle guider som kender bjerget og de forhold der gør sig gældende for netop det bjerg eller område. 

Vi har på vores ture altid en bjergguide med som har erfaring og kender bjerget, så vi kan sørge for sikkerheden, er helt i top, og at alle kommer sikkert ned. Vi har inden vores heliskiture en sikkerhedsbriefing og gennemgang af lavineudstyr fra bjergguiden. 

Hvis du vil sikre dig imod lavinefare eller være klar til at yde effektiv hjælp til andre der bliver fanget i en lavine, så er det en god ide at have lavineudstyr. Anerkendte mærker, der sælger lavineudstyr er Pieps, BCA og Mammut 

Er der en aldersbegrænsning for heliski?

Heliskiing indebærer risici og farer. Hver deltager skal derfor være i stand til at hjælpe sig selv og andre i en nødsituation. Derfor kræver de fleste heliski selskaber, at deltagerne er minimum 15 år. Alle deltagere, der er under 18, skal have en forælder eller værge til at underskrive deres dispensation samt stå på ski med dem hele tiden under heliskituren. 

Hvilket udstyr kræver heliski?

Når man skal på heliski, så er det ikke ligesom at tage på en normal skiferie, du skal nemlig ud at køre offpiste skiløb og derfor gælder det om at have det rigtige udstyr med, så du får mest muligt ud af dine offpiste runs. 

Skistøvler: Valg af skistøvler er noget af det vigtigste når man skal stå på ski og især offpiste. Det er støvlen der overfører kroppens intentioner ned i skien. Hvis man finder de helt rigtige støvler, så vil man opleve kontrol og en højere performance, hvilket er vigtig når man kører offpiste. 

Ski: Skiene er en essentiel del af ens skiløb. Ved offpiste skiløb kræver det en meget specifik type ski, nemlig et par powderski. Skiene er brede og lange, hvilket er med til at give dig den maksimale ydeevne i sneen og giver dig de bløde sving i puddersneen.

Påklædning: Når du skal vælge hvilket tøj du skal have med, så er det vigtigt at tøjet er vandtæt, vindtæt og åndbart. Det er en god idé at have flere sæt handsker og skistrømper med, da der kan være høje temperatursvingninger afhængigt af vejret og højden du skal stå i. Det er også en god idé at medbringe tøj, så du kan tage flere lag på eller fjerne lagene efter behov, så du hverken fryser eller har det for varmt. 

Sikkerhedsudstyr: En god hjelm og et rygskjold er essentielt hvis du er så uheldig at styrte. Hjelmen og rygskjoldet er med til at forebygge eventuelle skader der kunne forekomme i et styrt i offpiste. Som nævnt ved risici og sikkerhedsforanstaltninger, så er der også en risiko for, der kan forekomme laviner, når man står offpiste. Derfor er det en god idé at have lavineudstyr med.

Det lavineudstyr man anbefaler at have med er en lavineskovl, en lavine tracker og en lavine probe. Hvis du har disse ting med i rygsækken, så er du sikret og klar hvis der skulle opstå en lavine. Disse ting kan oftest købes som en samlet pakke. Man kan også vælge at tilføje en førstehjælpskasse til rygsækken. 

Skibriller: Skibrillerne er også en vigtig del af ens udstyr. Skibrillerne er med til at sikre, at du har sigtbarhed og kan se sneens struktur når du står på ski. Derfor skal brillerne passe til de vejrforhold man skal ud at stå i på den pågældende dag. 

Vi har udarbejdet 3 videoer, der let og enkelt guider dig igennem udstyret. Du finder videoerne på nedenstående links:

Ski og støvler til heliski

Påklædning til heliski

Pak rygsækken til heliski

Et alternativ til heliski

Hvis man har lyst til at prøve de helt uberørte områder, men synes heliski er lidt for dyrt, så findes der andre alternativer. Et populært valg er catski. Catskiing minder ufatteligt meget om heliski, men ved catskiing bliver man fragtet op ad bjerget af en præparerings maskine som er blevet ombygget, til at kunne fragte skiløbere op på toppen af bjerget. Ved catskiing kan du dermed stadig opleve at få first tracks og komme ud på uberørte områder, hvor der også er puddersne.

Vi tilbyder catski ture til Makedonien og Georgien