Lær at surfe af Katinka Sørensen

Af DBP Adventures

Lær at surfe og forbedre dine færdigheder indenfor surfing. I dette blogindlæg kan du læse historien om hvordan Katinka Sørensen lærte at surfe og nu er forsvarende kvindelige danmarksmester i surfing.

Ski, Surf, MTB & kitesurfrejser
Katinka Sørensen surfer i Marokko på Luksus surf camp med De Brede Planker.

Jeg hedder Katinka Sørensen, er 29 år og Danmarksmester i surfing. Jeg konkurrerer både til nationale konkurrencer så som Danmarksmesterskaberne og internationale konkurrencer, hvor jeg er med det danske landshold ude at repræsentere Danmark til Europamesterskaberne og Verdensmesterskaberne. Udover det er jeg online studerende på UCN hvor jeg studerer Service Økonom med speciale i Sport og Eventmanagement. Lige nu er jeg i gang med mit praktikforløb og er praktikant hos De Brede Planker. I dette blogindlæg vil jeg fortælle om hvordan jeg lærte at surfe. Min udvikling fra da jeg startede at surf til hvordan jeg i dag er Danmarksmester. Jeg vil gerne give nogle gode råd til nybegyndere, der vil lære at surfe og  dem der  kan tænke sig at forbedre deres niveau.

 

Min surfing rejse

Mit liv som surfer begyndte, da jeg som 20 år gammel prøvede at surfe for første gang. Jeg fik en privattime hvor jeg fik instrukser i vandet og blev skubbet på bølgerne, på et stort begynder board. Det var en stor succes og jeg var helt hooked på at blive ved. Efter de første par forsøg, må jeg indrømme, at jeg troede, jeg havde mestret det allerede og besluttede derfor at købe et alt for lille surfboard. Dog blev det tydeligt hvor svært det er at fange bølger og komme op at stå på et board, der ikke svare til ens niveau og uden at få hjælp i vandet. Jeg kæmpede mig igennem, da jeg var helt bidt af surfing og meget stædig. Efter en del tid på diverse strande i Australien, begav jeg mig til Bali i Indonesien. Det var her, jeg fangede min første Green Wave og derefter begyndte det at blive rigtig sjovt. Efter nogen tid med at have surfet en del alene og haft en længere periode hvor jeg ikke surfede så meget, fik jeg hjælp af en coach for at forbedre min surfing, og dette markerede en markant fremgang i mine evner. Gennem dedikeret træning og rejser til forskellige surf destinationer havde jeg opnået en betydelig udvikling i min surfing.

Surfing og konkurrencer i Danmark:

Jeg begyndte derefter at undersøge surfing muligheder i Danmark. Jeg var nysgerrig på niveauet og miljøet derhjemme, efter at have surfet så meget i udlandet. Jeg fandt ud af at der er rigtig mange som surfer i Danmark og at de afholder konkurrencer i surfing i Vestjylland. Konkurrencerne hedder The Danish Surf Tour og det er her hvor surferne konkurrerer om at vinde titlen som Danmarksmester, i surfing. Der er tre konkurrencer hvor surferens samlede resultat er altafgørende for hvem der vinder titlen som Danmarksmester. Disse konkurrencer var for mig en mulighed for at udfordre mig selv, komme ind i det danske surf miljø og ikke mindst  møde andre danske surfere. Jeg startede med at deltage til konkurrencerne i 2019. De første par år ikke præsterede jeg ikke som jeg havde håbet på, men jeg lærte en masse andre danske surf entusiaster at kende. Jeg lærte mere om min surfing og mig selv i konkurrencesituationer. Jeg blev ved med at deltage i konkurrencerne da jeg elsker hele atmosfæren og trives i konkurrenceøjeblikket. I 2021 blev jeg en stolt deltager af det danske surf landshold og fik æren af at være med til at repræsentere Danmark til Verdensmesterskabet, i El Salvador. Året efter i 2022 opnåede jeg titlen som Danmarksmester i Shortboard Women. Og I år 2023 repræsenterede jeg Danmark ved Europamesterskabet i Portugal. Det at være en del af det danske surf miljø har givet mig gode nye venner, fede oplevelser og presset mig som surfer. Og jeg elsker det.

Hvad surfing betyder for mig:

For mig repræsenterer surfing en unik forbindelse til naturen. Tænk over det – man surfer på bølgerne på et bræt! Det er en fantastisk og ubeskrivelig følelse.
Surfing for mig handler også om det fællesskab man skaber og hele den vibe der er omkring surfing. Surfing er mere end blot en sport; det er en livsstil. Det åbner døre til at rejse og opleve forskellige destinationer og andre landes kulturer. Jeg rejser nærmest altid til surf destinationer når jeg tager på ferie. Dette giver mig mulighed for at skabe nye venskaber, opleve forskellige kulturer og tilbringe så meget tid i vandet/naturen som muligt.

Lær at surfe og bliv en del af surf miljøet:

 

Gode råd til at lære at surfe, baseret på min erfaring og hvad jeg har set og oplevet. Uanset om du ønsker at starte din surfeventyr, forbedre dine færdigheder eller måske endda stræber efter at konkurrere en dag, kan oplevelsen variere fra at være en sjov start til en meget udfordrende start. Så hvorfor ikke sikre dig selv en positiv start og en lettere udviklingskurve? Jeg vil altid anbefale at søge instruktion for at få den bedste start og tilmelde sig på en surf camp. Det at have erfarne og sjove instruktører til stede kan gøre en enorm forskel end at gøre det på egen hånd.
På en uges surf camp får du lært at surfe og forbedre dit niveau! Du kan slappe af, da guiderne vil tage dig til passende spots, og du behøver ikke bekymre dig om udstyr, da det hele vil være klar til dig. Udover det får du en følelse af fællesskab, nyder lækker mad og indfanges af den afslappede surf-vibe.
Selv nu med alle mine surfrejser og erfaringer, er en af mine mest mindeværdige surf rejser med De Brede Planker, på deres Luksus camp i Marokko. Det var en oplevelse der var velegnet til både begyndere, let øvede og erfarne surfere.
At være på en surf camp, som arrangerer hvor du skal surfe, hvilket tidspunkt er bedst og er med til at sprede en god stemning er så fedt og afslappende. Det at arrangerer en surf rejse på egen hånd kan være stressende, da der er så mange faktorer som spiller ind for at det skal blive succes.

Så meld dig da på en surf camp og lær at surfe og forbedre din surfing på den sjoveste og sikreste måde med De Brede Planker.