Rejsegaranti | Sådan er din sikkerhed, når du bestiller din ferie hos DBP

Af De Brede Planker

Er du i tvivl om din rejsegaranti? Vi har samlet alt du bør vide, når du bestiller din ferie hos os.

Ski, Surf, MTB & kitesurfrejser

Din rejsegaranti når du bestiller din ferie hos os

Din sikkerhed er vigtig for os. Vi har derfor sørget for din rejsegaranti, når du køber din ferie hos os. Som medlem af rejsegarantifonden, er du som vores gæst dækket økonomisk, hvis det utænkelige skulle ske, at vi rammes af en evt. konkurs.

Rejsegarantifondens dækning bliver aktuel ved konkurser, hvis du har købt en pakkerejse, et sammensat rejsearrangement eller en flybillet. Det er altså udelukkende ved konkurs dette gør sig gældende.

Vi hos DBP sælger pakkerejser eksklusiv transport. Du køber dermed selv transport til og fra din ferie og bør derfor være opmærksom på din rejsegaranti både i forhold til os og den udbyder, du køber din flybillet hos.

Vi har nedenfor gjort det nemt og overskueligt for dig, at få overblik over din sikkerhed, når du køber din ferie hos os, samt hvad du skal være opmærksom på, når du bestiller din transport hos en ekstern samarbejdspartner.

Det har vi gjort, fordi vi ønsker at give dig de bedste forudsætninger til at træffe valg med størst sikkerhed for dig før og under din ferie.

Din ferie | Hvornår er der tale om en pakkerejse?

En pakkerejse er sammensat af minimum to af følgende rejseydelser:

  • Transport
  • Logi
  • Turistmæssig ydelse
  • Billeje

Da vores rejser hovedsageligt er sammensat af logi og turistmæssige ydelser, er du dermed omfattet af loven om pakkerejser.

Din rejsegaranti | Sådan er du dækket ved køb af pakkerejser

Når du har købt en pakkerejse hos os, får du den bedste rejsegaranti og er berettiget til dækning ved følgende:

  • Er du på ferie på konkurstidspunktet, sørger rejsegarantifonden for din hjemtransport.
  • Er du endnu ikke rejst, får du det indbetalte beløb for ferien tilbagebetalt. Det er dog eksklusiv eventuelle tilkøb af forsikringer.

NB! Husk at du skal kunne dokumentere dit køb af rejsen og det indbetalte beløb for at være omfattet af ovenstående.

Din rejsegaranti | Sådan er du dækket ved køb af flybilletter

Da vi ikke sælger flybilletter med i vores pakkerejser, er dette relevant, hvis du har købt din flybillet direkte hos et flyselskab eller et andet rejsebureau og udbyderen går konkurs.

Går udbyderen af din billet konkurs under din ferie, er du automatisk dækket af rejsegarantifonden, hvis følgende 3 ting er opfyldt:

  • Din købte flybillet skal have udrejse fra og hjemrejse til en dansk lufthavn.
  • Du skal kunne dokumentere, at du har købt og betalt billetten.
  • Det pågældende flyselskab er gået konkurs.

Det er rejsegarantifondens ansvar at transportere dig hjem så tæt som muligt på den oprindelige hjemrejsedato som muligt, hvis ovenstående er opfyldt. Køber du selv en ny billet hjem, er du ikke garanteret dækning af dine udgifter fra rejsegarantifonden.

Er du endnu ikke rejst, er der desværre ingen garanti for, at du kan få dine penge retur. Ved sådan et tilfælde gælder følgende regler:

    • Der er en selvrisiko på 1000 kr. pr. person.
    • Der udbetales forholdsmæssig dækning af restbeløbet efter fradrag af selvrisikoen, hvis der ikke er tilstrækkelige midler i fonden, når der er betalt for hjemtransport af strandede gæster.

NB! Rejsegarantifonden råder alle til at betale køb af flybilletter med et internationalt betalingskort. På den måde er du sikret bedst muligt og har mulighed for at gøre indsigelse mod betaling ved en eventuel konkurs. For mere information omkring dette, råder vi dig til at tage en snak med din egen bank.

Din sikkerhed | Vejledning til jer ved konkurs

Er uheldet ude og vi eller din udbyder af flybillet går konkurs, bør du følge nedenstående guidelines.

Pakkerejser

Ved konkurs af DBP under din rejse skal du altid holde dig opdatere på rejsegarantifondens hjemmeside under “Konkurs”.

Kontakt SOS International på telefon +4538489345 medmindre du får andre instrukser på rejsegarantifondens hjemmeside.

Rejsegarantifonden forsøger altid at gennemføre Jeres planlagte rejse så godt som muligt, men i nogle tilfælde kan de være nødt til at hente jer hjem før tid eller flytte Jeres indkvartering. Har du lagt penge ud eller afkortes din rejse skal du anmelde dit krav efterfølgende på borger.dk. Du finder mere information om dette på rejsegarantifondens hjemmeside under “Anmeld dit krav“.

Er du endnu ikke rejst gælder det ligeledes at du altid skal holde dig opdateret på rejsegarantifondens hjemmeside. Medmindre der oplyses andet på deres side, skal du anmelde dit krav om tilbagebetaling samme sted som ved ovenstående.

Flybilletter

Ved konkurs af udbyderen af din flybillet under din rejse, gælder de samme guidelines som ved pakkerejser. Hold dig opdateret på rejsegarantifondens hjemmeside og kontakt SOS International, medmindre du modtager andre instrukser på hjemmesiden.

Rejsegarantifonden forsøger som udgangspunkt at gennemføre den planlagte hjemrejse så tæt på det oprindelige afrejsetidspunkt som muligt. Vælger du selv at arrangere din hjemrejse kan du IKKE være sikker på at få dækket udgifterne.

Er du endnu ikke rejst skal du ligeledes her anmelde dit krav om tilbagebetaling på borger.dk. Vær dog obs. på ovenstående regler, der gør sig gældende ved konkurs af virksomheder, der udbyder flybilletter.

Har du yderligere spørgsmål til din dækning af rejse, når du køber din ferie hos os, kan du læse meget mere inden på “Spørgsmål & svar” på rejsegarantifondens hjemmeside, skrive direkte til os på rejsmed@debredeplanker.dk eller give os et kald på 31600407. Så vil vi gøre vores bedste for at besvare dine spørgsmål.

Bestil din ferie idag | Vi har tænkt på din sikkerhed

Ovenstående har forhåbentligt givet dig et bedre indblik i din sikkerhed, når du rejser med os. Summa summarum er vi medlem af rejsegarantifonden, hvilket betyder, at der er styr på din rejsegaranti, når du køber din ferie hos os.

Skal du med på ferie, hvor der er tænkt på din sikkerhed, så tag et kig på alle vores rejser her.

Måske har du allerede planlagt din næste ferie – Hvor skal du hen?

Livet er bare sjoveret på De Brede Planker!

Ski, Surf, MTB & kitesurfrejser
Ski, Surf, MTB & kitesurfrejser
Ski, Surf, MTB & kitesurfrejser