Offpiste i Japan | Tohoku Roadtrip
Drømmer du om “japow”, men vil opleve noget andet end de klassiske destinationer? Tag med på en 8-dages roadtrip gennem den mindre kendte, men fantastiske Tohoku-region, hvor mindre kendte skiområder, lokal kultur, varme kilder og praktisk logistik går op i en højere enhed.
Book nuDenne tur er til dig, der vil opleve Japans mindre kendte sneside – langt væk fra de største turistmasser og med god tid til både skiløb, kultur og afslapning.
På Tohoku Roadtrip er rammen sat for dig: overnatning, transfer, måltider og adgang til skiområderne er arrangeret. Selve skidagene er fleksible, så du kan stå på ski, udforske, tage en rolig dag eller nyde turen i dit eget tempo.
I løbet af 8 dage rejser du gennem Tohoku-regionen og besøger fire skiområder, der alle er en del af “Indy Pass”et. Du bor på komfortable hoteller og en traditionel ryokan, nyder japanske og vestlige måltider, varme kilder og autentiske lokale oplevelser undervejs.
Turen er en faciliteret roadtrip – ikke en klassisk guidet freeride-tur. Der er en rejsevært med gruppen, som hjælper med logistik, transfer og det praktiske fra start til slut, men skiguiding eller bjergguider er ikke inkluderet. Det giver dig frihed til at forme dagene efter niveau, vejr, energi og lyst.
Læs mere…
7 nætter på udvalgte overnatningssteder (3 nætter i ski-in/ski-out)
14 måltider: morgenmad og aftensmad
Overnatning på hoteller med in-house hot springs
Liftkort til 7 skidage
Ophold på traditionel japansk ryokan
Pick-up på Morioka Bullet Train Station og drop-off på Kitakami Bullet Train Station
Privat transport mellem skiområderne
Shuttletransport til og fra resortet ved overnatninger, der ikke ligger ski-in/ski-out
Lokal rejsevært, der følger gruppen og hjælper med logistik fra start til slut
Mulighed for sociale aftener som game nights, happy hours og casual get-togethers
Japansk barbecue med lokalt kød, herunder Wagyu
Traditionel japansk musik-/danseoplevelse på ryokan den sidste aften
Prisgaranti
Medlem af Rejsegarantifonden
Flyrejse til/fra Japan
Leje af ski- eller snowboardudstyr
Lavineudstyr
Frokost, drikkevarer og eventuelle snacks
Transport til startstedet og fra slutstedet
Ski guiding el. bjergguide
Enkeltværelse
Rejseforsikring
Bemærk: Programmet kan ændres afhængigt af vejr- og sneforhold.
Dag 1: Ankomst og transfer til Hachimantai
- Der er to muligheder for at møde gruppen. Ved Morioka Station kl. 14.45, eller direkte i lobbyen på Hachimantai Mountain Hotel kl. 16.00.
- Efter pickup går turen til Hachimantai Mountain Hotel, som bliver base for de første dage. Ved ankomst får du en introduktion til turen, programmet og de praktiske detaljer.
- Rejseværten følger gruppen under hele turen og hjælper med logistik og transfer mellem overnatningssteder og skiområder.
Dag 2–3: Ski Shimokura og Panorama
- De første skidage foregår ved Shimokura og Panorama, som begge ligger tæt på Hachimantai Mountain Hotel.
- Shimokura er et mindre, lokalt skiområde i Hachimantai. Resortet ligger beskyttet mod kystvinden og er kendt for stabil, let sne af høj kvalitet. Selvom området er småt med tre lifte, byder det på træskiløb og tilgængelige backcountry-muligheder for dem, der vil udforske mere.
- Liftkort gælder til Indy Pass-resorterne Shimokura og Panorama.
- Panorama er mere begyndervenligt og ligger ski-in/ski-out fra Hachimantai Mountain Hotel.
- Fra hotellet er der også mulighed for at tage en shuttle på cirka 30 minutter til Appi Kogen. Appi Kogen er ikke en del af Indy Pass, men kan være en mulighed, hvis du ønsker at variere skidagene.
Dag 4: Okunakayama Kogen og videre til Tazawako
- Om morgenen checker gruppen ud fra Hachimantai Mountain Hotel og kører mod Okunakayama Kogen for en skidag, der bryder rejsen op på vej mod Tazawako.
- Okunakayama er et mindre, lokalt skiområde, der ofte føles som et privat bjerg på hverdage. Her er der typisk få mennesker og god mulighed for at finde frisk sne. Resortet ligger på en beskyttet østvendt side, har fire lifte, god sne og en afslappet lokal stemning.
- Ved basen finder du traditionelle onsen hot springs og enkle faciliteter med klassisk japansk mad.
- Efter skiløbet fortsætter gruppen mod Tazawako, cirka to timers transfer.
Dag 5: Ski Tazawako
- Tazawako er vært for det årlige FIS Freestyle Ski World Cup og byder på hurtige lifte, gode præparerede pister og varieret terræn til forskellige niveauer.
- Resortet ligger på den vestlige side af bjergkæden og får sne fra storme, der ruller ind fra Det Japanske Hav. Samtidig ligger det smukt over Lake Tazawa, Japans dybeste sø, hvilket giver en særlig udsigt fra området.
Dag 6: Tazawako og transfer til Geto Kogen
- Efter endnu en skidag i Tazawako pakker gruppen sammen og fortsætter i cirka to timer videre til Geto Kogen Ski Resort, også kendt som “King of Snow”.
- De sidste to nætter bor gruppen på en traditionel ryokan ved baseområdet, cirka 15 minutters transport fra skiområdet.
Dag 7: Ski Geto Kogen
- Geto Kogen er et af de mest snesikre resorts i Tohoku. Området ligger stadig relativt under radaren i den japanske skiscene og tilbyder en autentisk oplevelse med hyppigt snefald og mindre konkurrence om de friske spor.
- Geto Kogen har markeret og vedligeholdt sidecountry-terræn. For dem, der vil længere ud, kan backcountry-guiding arrangeres direkte gennem resortet.
Dag 8: Sidste skidag og drop-off
- På turens sidste dag står gruppen på ski indtil cirka kl. 14.30. Derefter pakkes der sammen, og transport til Kitakami Bullet Train Station.
- Drop-off er kl. 16.00 ved Kitakami Station. Herfra kan du fortsætte videre mod Tokyo eller andre destinationer i Japan.
Bemærk: Turen slutter et andet sted, end den starter.
Hvis du rejser videre mod Tokyo efter turen, kan du forvente at være på Tokyo Station omkring kl. 19.00.
Denne rejse tager dig gennem Tohoku-regionen i det nordlige Japan. Et område kendt for sne, varme kilder, lokale skiområder og japansk kultur langt fra de mest besøgte turistdestinationer.
Turen starter ved Morioka Station og slutter ved Kitakami Station. Undervejs besøger du fire Indy Pass partner-resorts og bor på en kombination af vestlige hoteller og traditionel japansk ryokan.
Det er en roadtrip for dig, der gerne vil opleve Japan på en mere lokal og fleksibel måde, hvor logistikken er løst, men dagene stadig giver plads til egne valg.
På turen bor du på en kombination af vestlige hoteller og japanske overnatningssteder. Tre nætter er på 4-stjernede indkvarteringer, og fire nætter er på solide 3-stjernede overnatningssteder. Tre af nætterne er ski-in/ski-out.
Alle overnatningssteder har in-house hot springs. Værelserne er rummelige efter japansk standard, komfortable, rene og velegnede til skiløbere.
Der er morgenmad og aftensmad inkluderet hver dag.
Overnatningerne er som udgangspunkt i delte twin rooms. Det betyder, at du deler værelse med en anden person fra gruppen, men med separate senge. Ønsker du et enkeltværelse, kan det vælges under booking, hvis der er ledighed, mod tillæg.
Alle værelser har privat toilet og bad, med undtagelse af ryokan-opholdet, hvor værelserne har privat toilet og vask, mens badefaciliteterne deles mellem gæsterne.
De første tre nætter bor du på Hachimantai Mountain Hotel, et 4-stjernet onsen-hotel ved foden af Mt. Iwate.
Hotellet ligger ski-in/ski-out til Panorama og er forbundet med Shimokura Ski Resort via en gratis shuttle på cirka 10 minutter.
Alle værelser har eget bad og toilet, og hotellet har offentlige hot springs og sauna. Morgenmad og aftensmad serveres som buffet med både japanske og vestlige valgmuligheder.
De næste to nætter bor du på Tazawako Lake Resort and Onsen, cirka 15 minutters shuttle fra Tazawako-skiområdet.
Hotellet kombinerer japansk og vestlig stil. Værelserne har traditionel japansk indretning med vestlige senge.
Hotellet har også game/arcade room med pool, bordtennis, bordfodbold, dart og air hockey.
Alle værelser har eget bad og toilet, og der er offentlige hot springs og sauna. Morgenmad og aftensmad serveres som buffet med japanske og vestlige valgmuligheder.
De sidste to nætter bor du på Semi Onsen Ryokan, en traditionel japansk ryokan ved baseområdet til Geto Kogen Ski Resort.
Ryokanen har tre forskellige hot springs, hver med deres egne egenskaber. I traditionel ryokan-stil sover du på futon-madrasser på tatami-gulve.
Maden på ryokanen består af lokalt tilberedte, autentiske japanske retter til morgenmad og aftensmad.
Værelserne har privat toilet og vask, mens badefaciliteterne deles mellem gæsterne. Private baths kan bookes efter først til mølle.