Teenage Surf Camp i Ericeira | Portugal
Ryk dit surfniveau til nye højder. Tag med på fire dages intensiv Teenage Surf Camp i Ericeira, en af Europas mest ikoniske surfbyer. Turen er for unge mellem 14 og 18 år, som vil udvikle deres surfing, udfordre sig selv og møde nye surfvenner.
Du kan tage afsted alene, sammen med dine venner eller med dine forældre.
Er du klar til at tage din surfing til næste niveau?
På vores Teenage Surf Camp i Ericeira venter fire aktive dage med intensiv surfundervisning, dygtige surfinstruktører og masser af tid i og omkring vandet. Ud over surfundervisningen bliver der mulighed for at arbejde videre med teknikken gennem blandt andet videoanalyse og surfskate.
Turen er for unge mellem 14 og 18 år på begynder- til intermediate-niveau. Undervisningen tilpasses deltagernes niveau, ambitioner og dagens forhold, så der både er plads til at bygge videre på det grundlæggende og til at arbejde mere målrettet med teknik, timing og placering på bølgen.
Du kan rejse alene og blive en del af gruppen fra første dag, tage dine venner med eller tage afsted sammen med dine forældre. Under hele turen er der desuden en repræsentant fra DBP med gruppen.
Vi bor på You and the Sea tæt på stranden og centralt i Ericeira. Herfra har vi den perfekte base til fire dage fyldt med surf, progression, nye venner og livet ved Atlanterhavet.
Læs mere…
3 overnatninger i delt værelse på You and the Sea
Morgenmad hver dag
Fælles transfer til og fra Lissabon Lufthavn i forbindelse med de anbefalede flyafgange
Intensiv surfundervisning tilpasset deltagernes niveau
Alt nødvendigt surfudstyr
Transport til dagens surfspot
Videoanalyse
Surfskate-session
Dygtige lokale surfinstruktører
DBP-repræsentant med gruppen
Prisgaranti
Medlem af Rejsegarantifonden
Flybillet
Frokost og aftensmad
Drikkevarer
Lommepenge
Privat værelse til forældre (tilvalg)
Rejseforsikring
Dag 1 – Ankomst til Ericeira og første surf
- Ved ankomst til Lissabon Lufthavn bliver gruppen hentet og kørt til You and the Sea i Ericeira.
- Efter check-in møder vi de lokale surfinstruktører, gennemgår de kommende dage og finder det rette surfudstyr til alle.
- Herefter tager vi ud til turens første surf-session. Dagens surfspot vælges ud fra bølgerne, vejret og gruppens niveau.
- Om aftenen er der tid til at slappe af, lære resten af gruppen at kende og glæde sig til de kommende dages surf.
Dag 2 – Surf, progression og videoanalyse
- Efter morgenmaden gør vi os klar til en hel dag med surf.
- Dagens surfspot vælges ud fra bølgerne, vejret og gruppens niveau. Undervisningen tilpasses den enkelte deltager, så alle bliver udfordret på det rette niveau og får konkrete redskaber til at udvikle deres surfing.
- I løbet af dagen bruger vi videoanalyse til at se nærmere på teknik, timing og bevægelser på boardet.
- Videoanalysen gør det muligt at opdage små justeringer, som kan gøre en stor forskel, næste gang vi rammer vandet.
Dag 3 – Mere surf og surfskate
- Vi starter dagen med morgenmad og gør os klar til endnu en dag fyldt med surf.
- Der venter mere surfundervisning og mulighed for at bygge videre på det, vi arbejdede med dagen før.
- Vi arbejder blandt andet med at læse bølgerne, placering i lineuppet og den enkeltes personlige fokuspunkter.
- Afhængigt af dagens program bliver der også mulighed for en surfskate-session, hvor vi træner nogle af surfingens bevægelser på land.
- Efter dagens aktiviteter er der tid til at slappe af, opleve Ericeira og hygge med resten af gruppen.
Dag 4 – Sidste bølger og hjemrejse
- Efter morgenmaden pakker vi, tjekker ud og gør os klar til turens sidste surf-session.
- Vi tager endnu en gang ud til det surfspot, der passer bedst til dagens forhold og gruppens niveau.
- Her får alle mulighed for at arbejde videre med turens fokuspunkter og nyde de sidste bølger i Ericeira.
- Efter surfingen bliver gruppen kørt til Lissabon Lufthavn, og turen går hjemad efter fire intensive dage med masser af surf, progression og nye surfvenner.
Programmet tilpasses gruppens niveau og ambitioner samt de aktuelle vejr-, vind- og bølgeforhold.
Ericeira ligger cirka 50 kilometer nord for Lissabon og er kendt for sine hvidkalkede huse med blå detaljer, små brostensgader, hyggelige caféer og stærke surfkultur.
Byen blev i 2011 udnævnt til Europas første World Surfing Reserve. Det beskyttede surfområde strækker sig langs cirka fem kilometer af kysten og byder på en helt særlig variation af bølger. Fra beachbreaks med sandbund til pointbreaks og reefbreaks, hvor bølgerne bryder over rev. Her ligger også ikoniske surfspots som Ribeira d’Ilhas og Coxos, der har været med til at sætte Ericeira på det internationale surfkort.
Det særlige ved Ericeira er kombinationen af den autentiske portugisiske fiskerby og den internationale surfscene. Her er surf en naturlig del af hverdagen, og overalt i byen finder man surfshops, caféer, skateområder og mennesker på vej til eller fra vandet.
Det gør Ericeira til det perfekte sted at udvikle sin surfing og opleve den helt særlige stemning, der opstår, når en hel by lever med havet.
Under turen bor vi på You and the Sea, som ligger ved Praia do Sul og tæt på både stranden og centrum af Ericeira.
Vi bor i lejligheder med delte værelser, hvor der er god plads til at være sammen og slappe af efter dagens surf. Medrejsende forældre kan forespørge på et privat værelse.
You and the Sea har blandt andet indendørs opvarmet pool, udendørs pool, fitnessfaciliteter og direkte adgang til stranden.