Slå op i surf ordbogen

Af De Brede Planker

Ved du hvad et cutback er og hvornår man bruger begrebet choppy… og ved du hvad det famøse surfer håndtegn egentlig hedder? Se med i surf ordbogen her.

srilanka-surf-debredeplanker-surfcamp-bølger-surfing-indiskeocean-lærsurf.jpg

Ved du hvad et cutback er og hvornår man bruger begrebet choppy… og ved du hvad det famøse surfer håndtegn egentlig hedder? Se med i surf ordbogen her…

Aloha – Hawaiisk ord, der bruges som en hilsen, et farvel og et ønske om lykke. Aloha er en kærlig hilsen, med ægte hawaiisk stil.

Barrel – Udtrykket for det hulrum der opstår inde i en stor bølge. En surfer kan være helt skjult set udefra, men stadig surfe inde i den hule bølge. En af de bedste, men sværeste manøvrer i surfing.

Bottom turn – Betegnelsen for den forhånds- eller baghåndsdrejning du laver i bunden af en bølge. Dette sving vil oftest være med fejende, kraftfulde bevægelser, der gør det muligt for surferen at etablere hastighed og retning. Sandsynligvis den vigtigste tur i surfing, da det opretter alle de andre manøvrer.

Choppy – Bruges om vandoverfladen hvis den er fuld af små uforudsete bølger. Dette sker ofte hvis der er meget vind eller stærk strøm.

Closeout – Når en hel bølge breaker på én gang. Disse bølger er ikke egnet til surfing.

Curl – Den øverste del af bølgen, lip, der breaker mod bølgens ”shoulder”.

Cutback – En klassisk surfing-bevægelse. Surferen skifter retning i et kraftfuldt drejning tilbage mod bølgens lip der bruges af surfere for at placere sig tættere på bølgens kraftigste sted.

Dawn Patrol – Tidlig morgen surf session før solopgang. Dette tidspunkt normalt der hvor der er færrest surfere i vandet og de bedste forhold.

Eskimo roll – En metode til at komme igennem bølgerne, der primært anvendes af longboarders. Nogle gange kaldes det også en Turtle eller Turtle roll.

Flat – Når der ikke er nogen bølger at surfe.

Goofy – En surfer, der surfer højre fod forrest. Det modsatte af regular.

Ground swell – Er født af storme langt ude til søs og skaber bølger med masser af energi, der gør dem i stand til at rejse langt og ramme mange forskellige surf spots i modsætning til wind swell.

Hang Ten – En longboarding manøvre hvor surferen har alle ti tæer ud over boardets yderste spids.

Impact zone (Slagzonen) – Det område hvor bølgerne breaker. Det er en god idé at undgå dette område, når du padler ud, da bølgerne er sværest at passere igennem her.

Kook – Nybegynder surfer. Nogle gange også omtalt som en, der ikke kan surfe og ofte er i vejen for alle andre fordi de overvurdere deres eget niveau.

Leash – Den snor der forbinder boardet til surferen. Leashen skal altid sidde fastspændt på surferens bagerste ankel.

Left – Bølgen bryder mod venstre og du skal dreje til veste for at fange den.

Line up – Det område, hvor surfere sidder og venter på bølgerne. Generelt finder man det lige på den anden side af impact zone.

Lip – Den øverste del af en bølge, der begynder at breake. Det er her, hvor størstedelen af ​​bølgekraften er placeret og her surferen skal være, for at udføre de største manøvrer. Dette er også den del af bølgen, der skal undgås, hvis du padler ud.

Locals – Lokalbefolkningen på et bestemt surfspot eller område. Lokalbefolkningen kan være meget beskyttende for deres surfspot og folk udefra, skal være meget opmærksomme på, at de er turister.

Lull – Den lille pause der er mellem bølgerne i sættene.

Peeling – Når en bølge breaker perfekt fra den ene ende til den anden.

Pocket – Det perfekte sted for den største energi på en bølge, lige foran eller under ”beaking lip”.

Regular – En surfer, der surfer vestre fod forrest. Det modsatte af goofy.

Right – Bølgen bryder mod højre og du skal dreje til højre for at fange den.

Sets – En række bølger der nærmer sig lineup. Bølger kommer næsten altid i sæt, og perioden mellem sættene kaldes lull.

Shaka – Den universelle surfers håndtegn, hvor du stikker tommelfingeren og lillefingeren ud og folder de andre tre fingre ind og bevæger hånden frem og tilbage. Oprindeligt fra Hawaii og gjort kendt af surfere i 1960’erne.

Shorebreak / Shoery – Bølger, der breaker meget tæt på stranden, normalt med stor kraft som følge af den stejle vinkel på strandbunden.

Sideshore – Vind, der rammer bølgerne fra siden i stedet for direkte fra land eller ude fra havet.

Surf spot – Et udvalgt surf sted, hvor bølgerne breaker.

Wind swell – En type af bølger der er født tæt på kysten og dermed skaber korte perioder med surfing, modsat groundswell.

Wipeout – Den  klassiske betegnelse for at vælte når man surfer.

God fornøjelse på vandet;)