Østrig: Den perfekte sommerferie for familien i Alperne

Af Emilie Holm

Når man tænker på Alperne, er det ofte sneklædte pister og skiløb, der først dukker op. Men vores opfattele er, at bjergene er mindst lige så magiske om sommeren. Måske endda mere? Forestil dig en helt fantastisk natur kombineret med sjove aktiviteter for hele familien!

Hvis du overvejer en sommerferie med familien i Alperne, så er denne guide for dig. Vi deler vores yndlingsdestinationer i Østrig, de bedste oplevelser med børn og en række gode tips til at få mest muligt ud af jeres eventyr i alperne.

Aktiv familieferie i østrig sommerferie

Alperne strækker sig over ca. 1.200 kilometer gennem otte centraleuropæiske lande. Fra det sydøstlige Frankrig til Slovenien, og udgør den største (og mest ikoniske) bjergkæde i Europa. Det er derfor ikke underligt, at mange forbinder Alperne med vinter og skiløb. Men i dag vil vi rette fokus mod noget helt andet: en aktiv og eventyrlig sommerferie i bjergene for hele familien. 

Hvorfor tage til Alperne om sommeren?

Om sommeren forvandler Alperne sig til et lige så imponerende rejsemål som om vinteren. Fyldt med storslåede landskaber, fredelige omgivelser og masser af oplevelser for hele familien. I stedet for snedækkede pister møder du frodige bjergenge, naturlige vandløb og krystalklare søer.

Samtidig er sommer i Alperne ofte mere budgetvenligt end mange populære stranddestinationer eller storbyer. Med dagtemperaturer omkring behagelige 20–25°C, er det ideelt til udendørsaktiviteter uden den bagende varme.

Østrig: Vores favorit til sommerferien

Østrig er hurtigt blevet en af vores foretrukne destinationer, uanset årstid. Men især om sommeren skiller landet sig ud med sin afslappede stemning og den perfekte kombination af natur, kultur og aktivitet. Her finder du velholdte vandrestier, et imponerende antal af lifte og gondoler samt charmerende landsbyer, hvor der findes mange lokale specialiteter.

For børnefamilier er Østrig en skjult perle: sikkert, rent og utroligt velfungerende. Mulighedere for aktiviteter for alle aldre er stort, og oftes tilpasset så både børn og voksne kan blive udfordret og inspireret.

Godt at vide om Østrig

Kort eller kontanter?
I større byer og turistområder er det som regel nemt at betale med kort. Men i mindre landsbyer, bjerg-hytter, lokale markeder eller til visse aktiviteter i Alperne foretrækkes kontanter stadig. Det er derfor en god idé at have lidt euro på lommen.

Nærmeste lufthavn til Alperne
Hvis du skal til Saalbach-Hinterglemm eller andre nærliggende bjergbyer, er Salzburg den tætteste lufthavn, ca. 1,5 times kørsel væk. München er også et godt alternativ med flere afgange og ofte lidt skarpere priser.

Kombinér bjergferie med storbyliv
Vil du forlænge ferien med lidt kultur og storbystemning? Så er Wien et oplagt valg. Fra Salzburg tager det kun ca. 2,5 timer med tog til Østrigs charmerende hovedstad. En sikker og familievenlig by fuld af seværdigheder, hyggelige caféer og oplevelser.

Sprog og gæstfrihed
Det officielle sprog er tysk, men mange taler også engelsk. Østrigerne er generelt venlige, imødekommende og vant til at tage godt imod familier med børn.

Saalbach-Hinterglemm – et familieparadis midt i Alperne

Saalbach-Hinterglemm ligger smukt placeret i de østrigske Alper og er et ideelt rejsemål for familier, der drømmer om en aktiv ferie i bjergene. Her møder den hyggelige alpeby-stemning moderne faciliteter, og naturen er altid lige i nærheden. Især takket være områdets smarte aktivitetskort, “JOKER Card” (mere om det nedenfor).

Ud over de mange oplevelser i naturen finder I også masser af caféer og restauranter. Et klart plus, når man rejser med børn. Og så er østrigsk mad næsten altid et hit hos både store og små.

En familievenlig pakkerejse til Saalbach-Hinterglemm

Forestil dig en ferie, hvor du ikke skal bekymre dig om at finde overnatning, vælge de rette guider, planlægge aktiviteter eller booke restaurantbesøg.

Vi ved, hvor vigtigt det er, at tingene spiller på en familieferie – derfor har vi samlet det hele i én pakke, som tidligere familier har elsket.

Vi har sammensat et sjovt program med aktiviteter som rafting, mountainbike, e-bike ture, vandland, Kodok-bjergekspeditionen, minigolfturneringer og flotte vandreture. Nogle dage vælger I mellem to aktiviteter, andre dage når I måske det hele!

Det bedste af det hele?
Efter en dag fyldt med oplevelser giver JOKER Card adgang til mere end 50 gratis attraktioner og aktiviteter i området.

Der er mulighed for både halve og hele uger. Mange familier vælger at kombinere opholdet med en længere bilferie gennem Europa, mens andre nyder hele ugen i Saalbach-Hinterglemm.

Aktiviteter du kan glæde dig til:

  • Family rafting
  • Downhill MTB med dansk guide
  • E-bike tur
  • Käpt’n Hook adventure pool
  • Kodok Mountain
  • Minigolf-turnering
  • Smukke vandreture
  • Montelinos eventyrsti

Hvad tidligere familier har sagt om vores Familie Bjergferie i Østrig

Fantastisk. Området byder på så mange oplevelser for børn – og for legesyge voksne! Vi kommer helt sikkert tilbage næste år.”
– Trine

Saalbach er helt fantastisk om sommeren. Der er aktiviteter for alle aldre – og når det gælder mountainbike, kan alle være med!
– Thorsten

Vi var virkelig glade for vores ferie i Hinterglemm. Et hyggeligt hotel og en utrolig hjælpsom og imødekommende vært. De hjalp os endda med at finde vandreruter, der passede perfekt til os lidt ældre. Vi var heldige at få hele øverste etage for os selv!
– Ulla

Klar til et familieeventyr i sommerferien?

Vi har stadig enkelte pladser tilbage denne sommer – se og book en aktiv sommerferie i de østrigske alper her.