Familie Catski | Udviklingstur | Nordmakedonien
Tag på eventyr med familien i Nordmakedonien! Familie Catski Udviklingstur er for jer, der vil udforske freeride og let offpiste sammen med fokus på udvikling, fællesskab og store oplevelser både på bjerget og på hotellet.
Book nuTag jeres første sving uden for pisten, eller udvikl jeres offpiste-skiløb i Nordmakedonien, denne gang som en oplevelse for hele familien. Offpiste er anderledes end skiløb på præparerede pister, og på Familie Catski Udviklingstur får I mulighed for at udforske de lette og sjove sider af freeride sammen.
Vi anbefaler, at børn er minimum 12 år og kan køre sikkert ned ad alle typer pister. Turen har fokus på let terræn, udvikling og fælles oplevelser både på bjerget og på hotellet. En dansk freeride-coach fra DBP følger jer gennem hele rejsen og giver tips og feedback undervejs, så både børn og voksne kan blive tryggere og dygtigere i offpisten.
Det var i Nordmakedonien, at vores eventyr begyndte for snart 15 år siden. Vi søgte et sted, hvor vi kunne opleve freeride med bjergene næsten for os selv. I stedet for de klassiske skilifter transporterer vi os rundt i en “cat”: en pistemaskine med en specialbygget kabine, der rummer op til 16 personer.
Catski i Nordmakedonien er markant billigere end på mange andre catski-destinationer. Derfor er turen en mulighed for familier, der ønsker en stor offpisteoplevelse i den mere prisvenlige ende. Det enorme bjergområde og de få cats og skiløbere i terrænet giver masser af plads og gode muligheder for at udforske forskellige dele af bjerget.
Vi bor i den lille bjergby Popova Šapka. De erfarne lokale bjergguider har ansvaret for sikkerheden samt valget af terræn og linjer. Sammen med den danske freeride-coach fra DBP skaber de gode rammer for, at hele familien kan udvikle sig og dele oplevelserne i bjergene.
Læs mere…
Hotel
Transfer tur/retur mellem Skopje Lufthavn og hotellet
Helpension
Catski med lokal bjergguide
Skiløb i et stort offpisteområde med få skiløbere
Sikkerhedsudstyr (bipper, sonde og skovl)
Ca. 2.400 højdemeter i gennemsnit pr. skidag
Dansk freeride-coach fra DBP
Adgang til pool og sauna
Afskedsmiddag i Skopje
Hygge og fællesskab med andre familier
Bidrag på 10 € pr. dag til bevaring af nationalparken
Medlem af Rejsegarantifonden
Prisgaranti
Fly til og fra Skopje
Singleværelse (tilvalg)
Lavinerygsæk (tilvalg)
Rejse- og afbestillingsforsikring
Dag 1 – Ankomstdag:
- Vores chauffør står klar i Skopje lufthavn og kører jer til hotellet i Popova Šapka. Det er cirka 2 timers kørsel. I bliver hentet i forhold til de ankomst- og afrejsetidspunkter, som I har angivet til os.
- Indlogering på hotellet og mulighed for at benytte spaområdet.
- Velkomstmøde og sikkerhedsbriefing (ved sen ankomst afholdes det næste morgen).
- Fælles aftensmad ca. kl. 19.00.
Alle dage:
- Morgenmad fra kl. 7 til 9
- Afgang i catten omkring kl. 9-9:15
- Offpiste skiløb hele dagen inkl. frokost picnic på bjerget (i tilfælde af dårligt vejr, er der hytter rundt omkring på bjerget hvor vi kan søge ly)
- Bippertræning på første run den første dag
- Tilbage på hotellet ca. kl. 16.00–17.00
- Eftermiddagen: hygge blandt de andre familier i baren og fællesområderne eller afslapning i pool og sauna
- Aftensmad ca. kl. 19:00
- Teori-gennemgang & hygge om aftenen
Afrejsedag fra bjerget:
- Morgenmad fra kl. 7 til 9
- Afgang i catten omkring kl. 9-9:15
- Offpiste skiløb hele dagen inkl. frokost picnic på bjerget (i tilfælde af dårligt vejr, er der hytter rundt omkring på bjerget hvor vi kan søge ly)
- Tilbage på hotellet ca. kl. 16.00–17.00
- Omkring kl. 18.00 bliver I kørt til Skopje og indlogeret på et centralt hotel i hjertet af byen
- Efter en hurtig indlogering tager vi sammen ud til en lokal restaurant for en hyggelig fælles afskedsmiddag
- Tilbage på hotellet efter middagen
Afrejsedag fra Skopje:
- Morgenmad på hotellet
- Afhentning til lufthavnen er arrangeret, så det passer med de flytider, I har angivet på forhånd
- Har I lidt ekstra tid, ligger hotellet midt i Skopjes hjerte: Rundt om hjørnet finder I floden og de smukke broer, som byen er kendt for. 10 minutters gang væk kan I besøge den tyrkiske del af byen og den livlige bazar en oplevelse værd.
- Tusind tak for denne gang – vi håber at se jer igen!
I Nordmakedonien bor I i den lille bjergby Popova Šapka, cirka 2 timers kørsel fra Skopje. I bliver indlogeret på et af de tre hoteller, som ligger tæt på hinanden. De er klassificeret som nordmakedonske 3-stjernede hoteller. Der er adgang til pool og sauna på Hotel Arena Teteks, som alle frit kan benytte, så husk badetøjet!
– Hotel Arena Teteks – her finder I spa-afdelingen med pool og sauna
– Hotel Bora Bora
– Snow Patrol Lodge
Fælles for indkvarteringerne er, at I kan bo op til 4 personer på et værelse med enkeltsenge. Som udgangspunkt bliver I indlogeret sammen i den gruppe/familie, som I rejser med. Alle værelser er med eget bad og toilet.
Det er også muligt at vælge værelse med dobbeltseng eller at tilkøbe enkeltværelse, hvis en af jer ønsker at bo alene.
Shar Planina: stort og varieret offpisteterræn
Shar Planina strækker sig over cirka 1.600 km², og bjergkædens højeste top, Titov Vrv, ligger 2.747 meter over havets overflade. Omkring Popova Šapka finder I et stort og varieret bjergområde, der egner sig godt til catski og freeride.
Trægrænsen ligger i cirka 1.700 meters højde. Højere oppe er terrænet åbent med god plads til lange sving, mens de lavere dele af området byder på mere skovklædt terræn. Skoven giver variation i skiløbet og kan samtidig skabe bedre kontrast på dage med begrænset sigtbarhed.
Terrænet er præget af afrundede bjergsider, brede rygge og linjer med forskellig hældning. Det giver mulighed for at tilpasse dagens skiløb til forholdene og familiens niveau. På denne tur har vi fokus på det lettere terræn, hvor både børn og voksne kan udvikle deres offpiste-skiløb sammen.
Som i alle offpisteområder kan sne- og vejrforholdene ændre sig. De lokale bjergguider vurderer derfor forholdene hver dag og vælger terræn og linjer ud fra sikkerheden og gruppens niveau.
Kombinationen af åbne bjergsider, skovterræn og et stort område med få skiløbere gør Shar Planina til et godt sted for familier, der gerne vil udforske freeride og få fælles oplevelser i bjergene.
5. januar 2026
Familieskitur i Nordmakedonien
Vores familie på 4 deltog på Catskitur i Nordmakedonien henover nytåret. Området er fantastisk og de lokale guider er meget servicemindede – Næsten alt kan lade sig gøre.
Vores gruppe bestod af 6 personer + en guide fra De bredde Planker, som var meget kompetent. Han kendte området og de lokale traditioner.
De bredde Planker-guiden var meget social og hyggelig. Da vi havde børn med (15 og 17) tog han sig tid til at vise tricks og fifs til et godt skiløb i de omgivelser Nordmakedonien har at tilbyde.
Catski-turen er mere end bare godt skiløb.
Skiområdet byder på lidt af hvert. Cat’en kører hen hvor det gode sne er, og hvis man ønsker en tur til på et specifikt sted, så aftales dette med Catski-chaufføren og guiden.
Turen byder også på lokal makedonsk mad. Vi spiste på to forskellige hoteller og fik dermed lidt forskellige oplevelser.
Sidste overnatning er i Skorpje og her får man et lille indblik i landets hovedstad og igen en lejlighed for at nyde den makedonske kultur.
Alt er godt arrangeret. Samarbejdet med de lokale i Nordmakedonien er perfekt. Teamet er servicemindede og prisen på turen kan konkurrere med en hver tur til et klassisk Østrig-setup – Især hvis man ønsker et skiløb uden for de almindelige pister.
Vi anbefaler De Bredde Planker til en hver tid.