Catski i Nordmakedonien
Catski i Nordmakedonien er vores skjulte perle. En oplevelse i særklasse og alt andet end en klassisk skiferie. Vi har ture for alle – ses vi i catten?
Oplev catski i Nordmakedonien
Det var i Nordmakedonien, at vores catski-eventyr begyndte for snart 15 år siden. Vi ledte efter et sted med store bjergområder, autentisk bjergkultur og mulighed for at køre first tracks langt væk fra travle skisystemer – og det fandt vi i Popova Šapka.
Catski i Nordmakedonien er en helt særlig oplevelse. Her findes ingen liftsystemer. I stedet bliver du transporteret rundt i en catski – en præpareringsmaskine med en specialbygget kabine – som bringer dig direkte ud til de bedste nedfarter. Med kun fire cats på bjerget ad gangen er der maksimalt 64 skiløbere i området, hvilket giver masser af plads og gode muligheder for at finde frisk sne.
Hos DBP Adventures tilbyder vi catski-ture til flere forskellige målgrupper – lige fra klassiske catski-rejser til udviklingsture med danske instruktører, Girls Only, snowboard, 60+, familieture og intro til ski touring.
Hvad er catski?
Catski er en anderledes måde at opleve offpiste på. I stedet for at benytte skilifter bliver du kørt op ad bjerget i en præpareringsmaskine, så du kan bruge energien på det vigtigste – nemlig skiløbet.
Sammenlignet med heli-skiing er catski en mere prisvenlig måde at opleve store bjergområder på, samtidig med at du får masser af højdemeter og lange nedfarter. I Nordmakedonien kan du forvente gennemsnitligt omkring 2.400 højdemeter om dagen, afhængigt af vejr- og sneforhold.
Catski for flere niveauer
En af fordelene ved vores catski-koncept er, at vi tilbyder ture til forskellige niveauer og målgrupper.
Ønsker du den klassiske catski-oplevelse, kan du tage med på vores traditionelle catski-ture, hvor lokale bjergguider viser vej gennem terrænet.
Vil du udvikle dine offpiste-færdigheder, tilbyder vi udviklingsture med nogle af Danmarks dygtigste skiinstruktører. Her kombineres undervisning med den autentiske catski-oplevelse, så du bliver en stærkere offpiste-skiløber undervejs.
Derudover tilbyder vi blandt andet Girls Only-ture, snowboardudvikling, 60+, familieture og intro til ski touring – så der er en catski-rejse for næsten enhver type freerider.
Sikkerhed i offpisten
Sikkerhed er altid vores højeste prioritet.
Alle gæster modtager en grundig sikkerhedsbriefing, inden vi bevæger os ud i terrænet, og alle kører med lavineudstyr bestående af bipper, sonde og skovl.
Vi samarbejder med erfarne lokale bjergguider, som kender området indgående, og på vores udviklingsture deltager desuden danske instruktører, der kombinerer undervisning med fokus på sikker færdsel i offpisten.
Vi afholder også workshops om offpistesikkerhed i København og Aarhus i efteråret 2026, hvor vi gennemgår lavineudstyr og grundlæggende sikkerhed for alle, der ønsker at blive endnu bedre forberedt.
Autentisk bjergliv i Popova Šapka
En stor del af oplevelsen er livet uden for sneen.
Vi bor i den lille bjergby Popova Šapka, hvor stemningen er afslappet, priserne lave og gæstfriheden stor. Hotellet er enkelt, men hyggeligt, og byder blandt andet på spaområde med pool, sauna og mulighed for massage efter en lang dag i bjergene.
Nordmakedonien er samtidig en af Europas mest prisvenlige skidestinationer. De fleste gæster hæver sjældent mere end 400 kr. i lufthavnen og har svært ved at få dem brugt. Mad, drikke og cafébesøg koster en brøkdel af, hvad de gør i Alperne.
Fly til Nordmakedonien
Flyrejsen er ikke inkluderet i vores catski-rejser, men det er både nemt og billigt at komme til Nordmakedonien.
Du flyver til Skopje (SKP), hvor vi står klar med transfer til Popova Šapka. Selve køreturen tager omkring to timer.
Det er ofte muligt at finde flybilletter fra Danmark til omkring 1000 kr. tur/retur, hvis du bestiller i god tid. Vi anbefaler at sammenligne fly via søgeportaler som Momondo.
Er catski i Nordmakedonien noget for dig?
Drømmer du om store bjergområder, first tracks og autentiske offpiste-oplevelser uden lange liftkøer, er catski i Nordmakedonien et oplagt valg.
Uanset om du søger en klassisk catski-rejse med lokale guider eller en udviklingstur med danske instruktører, hjælper vi dig gerne med at finde den tur, der passer bedst til dit niveau og dine ambitioner.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores andet hjem i Popova Šapka.